Oplevelser

År 2022

På tur med børnehaven

Torsdag d. 5. maj havde jeg den store fornøjelse, sammen med mit barnebarn, at være ”storyteller” for en flok børnehavebørn fra Børnehuset Aavangen.

Vi mødtes ved børnehaven kl. 8.30. og efter lidt tid lykkedes det at få alle ungerne i en gul vest og vi begav os af stien ned mod åen. Her holdt vi en lille pause hvor vi snakkede om hvilke fisk der lever i åen og lidt om vandmiljøet og om hvordan man passer på naturen. Herefter gik vi lidt videre og fandt et hul i jorden, som godt kunne ligne et odderhul, da disse er set i vores å-system. Det kunne også være et vandrottehul, men uanset hvad fik vi os en lille hyggelig snak om det. Da vi kom lidt længere frem, så vi pludselig under træerne, at der svømmede 3 andrikker rundt i åen, hvilket var meget heldig, for da vi senere kom op til mølledammen, var der ikke en eneste and.

Efter endnu en lille tur, landede vi ved foden af fisketrappen. Her fortalte jeg lidt om historien på stedet og lidt om hvordan fisketrappen blev til og hvilken betydning den har for fiskene. Ungerne var nu ved at være lidt utålmodige. Det er som om historie ikke er så populært hos 4-årige, så der blev i stedet tid til lidt formiddagsmad. Herefter blev der tid til at de medbragte fiskenet kunne komme i brug. Ungerne blev delt i 2 hold, hvor det ene fiskede og det andet undersøgte noget af det der kom på land. Det var desværre ikke lige dagen, hvor der var mange insekter mv. i det indfangede og da der samtid var rimeligt koldt begav vi os forbi en svane der lå på brinken og gid af Svanestien bagom Mølledammen og op til SPAR købmanden, som vi havde været så heldige havde sponseret en is til os alle(selvom det var koldt ville de ikke give afkald på en is) Så stor tak til SPAR købmanden for isen, som blev indtaget på det lille torv foran købmanden, mens vi rundede dagen af med de sidste fortællinger om naturen, inden vi skiltes efter en hyggelig formiddag med en lidt anderledes fisketur

 Poul Kjelgaard

År 2019

Camp Sverige:

15 lystfiskere drog til Høgensås Semesterby i Sverige natten til Kristi Himmelfartsdag og ankom hen af formiddagen, efter indkvarteringen tog 12 til Lille gruppen for at fiske efter ørreder mens jeanett,joan og Henning kørte til Tidaholm for at proviantere til de kommende dage, Lasse, Jeanett og Andre bl.a. fangede allerede fisk den første dag.

Fredagen tog 7 fiskere til Balkan elven og de sidste 8 tog til Gol 39

En lille hyggelig sø hvor Jens efter at blive gjort opmærksom på at han havde bid på krogen selvom han påstår at han hørte plasket fra fisken han havde heldigvis løsnet hjulet for ellers var snøren nok sprunget han fik turens største fangst hevet i land efter hård kamp

Nok den største ørred lystfiskerforeningen har fanget på camp Sverige turene, lige før vi sluttede i gol 39 fangede Bo også en ørred. Om eftermiddagen tog vi til Bjørnsøen men der var ingen liv.

Dem der var i Baltak fangede en del ørreder.

Lørdag formiddag tog vi forskellige steder hen vi var nogle der tog til Lille Gruppen igen og det gav også gevinst denne da bl.a. Jytte og Andre fangede.

Om eftermiddagen var vi fire der tog til Skinnaregolan og der var gang i fiskene da Jeanett fangede 4 og Jytte 2 Samt Joan Henning  også fangede, det varede ikke længe inden nogle af de andre fiskere kom og Andre og Bo også fangede samt Erik kunne have fået en fisk op hvis Jens som nettet have koncentreret sig om at hjælpe men ville hellere se efter sin egen prop.

Alt i alt blev der fanget 48 ørreder fordelt over 14 fiskere.

Daniel 11 stk. Andre 8 stk. Erik 6 stk. Jeanett 5 stk. Jytte 3 stk. Lasse 3 stk. Jes 2 stk. Finn 2 stk. Jens 1 stk. Ayaz 1 stk. Joan 1 stk. og Henning 1 stk.

Alt i alt en god fisketur

Henning

2018

Aborre tur til Randers Havn

Lørdag den 8 september havde klubben en tur til Randers Havn, hvor vi skulle prøve og fange nogle Aborre. Vi var 5 mand der mødte op nede ved Bruno klokken 8:00 og så gik turen sydpå i 2 biler. Vi startede med at fiske helt inde i bunden af havnen. Efter en halv times tid kom Jes og Lasse også. Det gav ikke rigtig nogle fisk i bunden af havnen og vi prøvede også over i Gudenåen mellem broerne, men her var der en del strøm og meget skidt i vandet. Efter en time til halvanden kom der et par regnbyger og Jes og Lasse kørte igen. Over på Kornkajen kunne vi se et par fisker der fangede godt med fisk, så Bruno listede derover og begyndte også at fange fisk. Så vi andre sivede også derover. Og så blev der fanget fisk. Jeg fiskede med en lille sort flue og blylod, mens bl.a. Bruno fiskede med gummihaler. Vi fangede alle fisk. Der blev fanget omkring 40 Aborre og endnu flere Skaller.

Afslutning 2018

Lørdag den 10 november afholdt vi afslutningskonkurrence i Mølledammen, Terndrup. Vi var 7 lystfiskere der var mødte op klokken 8:30, til morgenkaffen med rundstykker og en lille en til halsen (det var nødvendig, da vejret ikke var det bedste). Senere kom Henning og drengene også.  De sidste 3 år har vi ikke fanget noget til afslutningen, så vi var lidt spændte på hvordan det vil gå i år. Klokken 9:00 startede vi og der blev lagt hårdt ud. Indenfor de første 5 minutter var der fanget 4 fisk, 2 stk. til Nysum og 1 til Knappen og Bruno. Herefter så det ud til at fiskene havde luret os, da fiskeriet døde ud. Der blev fisket, men også snakket og drukket kaffe på bagsmækken af bilen i ly af den kolde vind. Konkurrencen slutte klokken 13, og der blev fanget omkring 10 ørreder. Johnny Knap fangede den største fisk på 44 cm og vandt pokalen, mens Bruno kom på andenpladsen med en ørred på 28 cm. Tredjepladsen gik til Nysum med en ørred på 17 cm. Efter præmieoverrækkelsen var der kogte pølser til varme sig på.

Når fjorden vågner

Vi er i starten af marts, vandet er koldt meget koldt. Faktisk så koldt at Odense Fjord er total lukket af et tykt lag is, på premieredagen. 

Os der plejer, at stå i fjorden hele dagen til konkurrencen, vi er alle samlet i åen. Det passer os ikke helt og det resulterer da også i en nul tur. 

Vi kan da trøste os med at vi ikke var de eneste. Det er ikke mange fisk, som hænger fremme ved konkurrencens afslutning. 

Dagene efter holder vi konstant øje med fjorden, vejret er vendt, det er blevet lidt varmere. Isen kan bryde når som helst. Det gælder om at være klar, når det sker.

Endelig sker det og vi er nogle af de første på pladsen. 

De andre har allerede fået fisk. Der skal da heller ikke gå længe, inden jeg får en godt hug, ca. 10 meter fra stangspidsen, en stor hvirvel i overfladen, jeg fortsætter min indspinning. Jeg lader mit blink ” hænge” lige foran stangspidsen, inden jeg vil trække den op af vandet til en nyt kast. 

Den hænger kun et sekund, da en stor fisk tager min ophænger flue benhårdt, og suser afsted. 

Årets første havørred er på.    

Kampen bliver faktisk noget dramatisk, jeg mærker et slip, under fighten. Linen bliver da stam igen men det er, som om fisken har fået nye kræfter og mange vilde udløb bliver taget. 

Da den kommer tættere på land, kan jeg se hvorfor. Krogen sidder ikke længere i munden på fisken, eller jo det gør den men min ophænger line er sprunget og nu sidder blinket så i halen på fisken. 

Det er vist det man kalder held!

Vi får fisken i nettet så kan vi tage de 2 kroge ud af fisken. Blinket har heldigvis ikke taget så godt fat og falder af så snart fisken er i nettet og kun fluen og linestumpen skal fjernes. 

En havørred på 68 cm, en fisk som har været oppe og gyde men som bestemt har hygget sig under isen i noget tid. Den får sin frihed igen.

Kanon start på fiskeåret 2018. 

Den restende dag får vi yderligere 10 fisk på land, der imellem et par fine grønlændere og en enkelt overspringer, som kommer med hjem.

Dagene efter er vi selvfølgelig at finde på pladsen igen og vi får da også lidt fisk men ikke på niveau som den første dag. 

Vi vil rigtig gerne om på den anden side af fjorden. Her kan der også være rigtig giftigt men vinden har ikke brudt isen endnu. Vi må væbne os med tålmodighed.

Et par dage efter kører vi over for at kigge igen, som så mange andre dage er der stadig is men nu kan vi altså ikke vente mere. 

Vi tager den udover isen, indtil vi går igennem og står nu i det frie vand, ca. 40 meter fra land. 

Vi har vel og mærke det hele for os selv, der er ikke lige andre der tager chancen og går udover isen. Det skal man bestemt heller ikke, hvis man ikke kender bunden og vandstanden. Da vi er de 40 meter fra land, vandet os kun til midt på låret. 

Vi deler os op for at finde fiskene. Jeg får hurtigt et par kontakter men ikke noget som bliver hængende. 

Jeg kan høre og se min makker har fisk på og jeg går så imod ham. 

Han fortæller at han har haft hug, følgere, fast fisk i hvert kast og de går lige her 20 meter fremme langs iskanten. 

Ja det skal jeg da lige love for. Første kast og jeg har fisk på. 

59 cm havørred, stadig i gydedragt men med store åbne sår på siden. Ja enten en skarv eller en sæl, som har været på spil her, men ja den kunne jo stadig tage føde til sig så helt skidt kunne den jo ikke være. 

Lad mig bare sige det sådan at dette fiskeri bare fortsætter de næste mange timer, vi ender samlet på 25 havørreder i hånden den dag og et utal af mistede fisk og hug. Det er bare fedt, alle taget på HotShot i kobber farve

Dagene efter prøver vi igen men oplever desværre ikke det samme vilde fiskeri og der er da også andre end os, som nu har fundet frem til pladsen men vi fanger stadig pænt med fisk i forhold til de andre og må konstatere at HotSHot i kobber, virkelig er overlegen i forhold til andre agn. Vi får bestemt flere fisk end vores medfiskere, som står med andre agn. 

Vi delte da så vores erfaring med dem og ja så begyndte de også at få fisk. 

Det er underligt, hvor selektive vintersultne havørreder kan være men det er jo en del af charmen. 

Andreas                                          

Bøllebank i Buderupholm

Louise og jeg skulle hjem til Nordjylland, på familiebesøg. Fiskestangen sneg sig selvfølgelig med, der plejer at opstå en chance for, at få den luftet. 

Vi var afsted 2 gange på samme dag. Vi blev vækket af mine 2 små fætre, som syntes at folk, der sov på første sal, skulle op kl meget tidligt….. 

Nu var vi jo vågne og det meste af huset sov stadig, med undtagelse af de 2             Unge banditter. tallerknerne blev fyldt med havregryn, ramasjang blev tændt og så ellers afsted mod søen.

Ankommet ved søen, den ligger helt blank og fuglene synger lystigt. Det er nu skønt, at være tidligt oppe. 

Mosekonen brygger over engen, som ligger bag søerne, langs Lindenborg Å. 

Her hersker roen.

Vi begynder vores fiskeri begge med blink, jeg med en lille hvid snapper. Louise med en orange/gul Fidus, den skal senere gå hen og blive meget betydningsfuld. 

Jeg får ret hurtigt et godt hug, midt i søen. Den kæmper godt og søger hele tiden dybet, en god fisk. 

Det er en af de meget smukke tigerørreder, som kan fanges her i søen. 

Utrolig smuk fisk på godt 3 kg. 

Louise slår også til, hun får 2 pæne regnbueørreder på ca. 1,5 kg. De 2 timer også Louise slår også til, hun får 2 pæne regnbueørreder på ca. 1,5 kg. De 2 timer også gået, det er tid til at vende hjem til familien og morgenbordet.

Ud på eftermiddagen går snakken om morgens fisketur. Min onkel bliver lidt tændt på en fisketur. Vi er selvfølgelig klar!

Vi starter ud med lidt forskelligt hver i sær.

Onkel med spinner, Louise med Fidusen, jeg med flue.

Efter ca. 15 minutters fiskeri, kan jeg godt se, at der er mest gang i fiskeriet med spin. Jeg må hente min stang. Den ligger oppe i bilen.

På vej tilbage, kaster jeg et blik overmod Louise, hun står med fisk på.

Det er normalt ikke noget problem for hende, så jeg tager det stille og roligt. Jeg ser dog en vis panik, da jeg kommer lidt nærmere. Og et forsigtigt råb forlader mig: Er den stor? Hvortil der kommer et prompte svar: JAAAA, HJÆLP!!!

Ja så kan det nok være, at gummistøvlerne kunne flytte sig med hastige skridt.

Hun har ret, hun har en rigtig stor fisk på. Den kæmper kanon godt, den tager flere tunge udløb. Heldigvis har hun styr på der med, at fighte fisk og den kommer sikkert til min hånd, hvorefter jeg kan løfte den store fisk op til hende. 

Der bliver hujet og hejet, et bitte hvin kommer der vist også fra Louise. Det er til dato hendes største fisk! 

En regnbueørred på 6,4 kg. 

Snakken går lystigt og vi er alle glade for hendes store og ikke mindst flotte fisk. 

Roen når knap at sænke sig, efter fiskeriet er begyndt igen, før den er gal.

Dæleme om hun ikke har fat i en af de store fisk igen!? Vel og mærke i bare 3 kast efter hun lige har landet den store. Det er vildt!

Nu sidder hun med endnu en fisk i hånden, denne på 6,3 kg. 

Håneretten tilhørte ihvertfald Louise denne dag, det gør den stadig og ja, jeg hører stadig for det! 4-1 nederlag og vi skal da slet ikke begynde at kigge på sammenlagte kilo…. Bøllebank 😉

Andreas 

Forshaga 2017

Mens jeg venter på at frosten skal forsvinde og foråret skal bryde igennem så jeg kan komme ud at fiske, er vi i familien gået i gang med at finde ud af hvad vi skal i sommerferien. Jeg håber på at vi kan blive enige om en campingferie igen i år.

Sidste år gik campingferien til Sverige og jeg havde lokket familien med til Frydenbaden Camping ca. 25 km nord for Karlstad. Derfra er der kun lidt over 10 kilometer til Forshaga og Klarelven. På forhånd havde jeg været ude og investerer i en ny 2-hånds fluestang (14,9 fod mindre kunne ikke gøre det J). Jeg havde i forsommeren snakket med Bruno om at vi skulle ned i fjorden og øve speycast. Det nåede vi ikke inden ferien, så jeg nøjes med at se nogle youtube videoer om hvordan man udfører et speycastet.

Jeg ankom til Forshaga klokken 9:30 og butikken der sælger fiskekort åbner først klokken 10. Så jeg havde lejlighed til at kikke lidt på fiskevandet inden. Der var en robåd ude i Zone 2, hvor der stod en og fiskede. Jeg havde ikke mod på at stå i en robåd og fiske, så jeg valgte at ville fiske i Zone 3, da Zone 1 og 2 mest er til båd. Zone 2 var nu også udsolgt. Efter jeg havde købt fiskekort kørte jeg over på den modsatte side således at jeg kunne få nedstrøms til venstre for mig. Allerede mens jeg pakkede ud, hørte jeg flere plask ude fra vandet, fra springende fisk. Der er mulighed for at fange laks og ørred i klarelven. Vilde laks og ørreder skal genudsættes, mens laks og ørreder der har klippet fedtfinnen og er over 60 cm må hjemtages.

Jeg fandt et sted lige neden for Zone 2 hvor der ikke var så mange buske og jeg kunne stå en 5 meter ude i vandet. Bag mig havde jeg en høj stenskrænt så bagkast var ikke muligt. Så var det bare i gang med speycastet og det var nu ikke helt så let som det så ud på youtube, så der blev bandet lidt den første time tid og mistet nogle fluer. Herefter gik det bedre med kastet og det lykkes mig at lave nogle gode kast, men flere middelmådige. Jeg fiskede ca. 4 timer og så adskillige fisk der sprang, men fangede og mærkede intet.

E

År 2017
Den 30. september holdt klubben Put & Take mesterskaber i Revsbæk Put & Take ved Hadsund.  Der var 20 medlemmer mødt op, 18 voksne og 2 juniorer. De havde lovet blæsende vejr, men det mærkede vi ikke meget til, da træerne gav læ.Vi startede med rundstykker og kaffe kl. 8:30 og selve fiskeriet gik i gang klokken 9:00. Der gik et kvarter så havde Alex fanget den første fisk. Det skulle vise sig at Alex’s aktive fiskeri med fluestangen var meget mere givtigt end undertegnes hyggefiskeri med prop og power bait. I løbet af de 4 timers fiskeri lykkes det mig kun at have en fisk på, der dog hoppede af igen.Da konkurrencen sluttede kl 13:00 var der blevet fanget 7 ørreder og juniorerne havde fanget 3 skaller. Alex blev en klar vinder af konkurrencen med 4 fangede fisk og den største på 4600 gram. Johnny kom på andenpladsen med en fisk på 1650 gram og Daniel fik tredjepladsen med en fisk på 770 gram. Efter præmieoverrækkelse stod den på grill pølser.Tusind tak til Elsebeth ejer af Revsbæk Put & Take. Hun kom over til os og sponsorerede nogle fine præmier. Alt i alt en fin fiskedag.                                                       Erik

Nyt ”fiskegrej”Efter længere tid, hvor jeg har kikket på fiskekajakker, også på en tur til København i efterårsferien, hvor jeg fandt en våddragt jeg kunne passe, fik jeg bestilt en Galaxy Alborán. Den ankom onsdag den 1. november, og fredag den 3. november var der godt vejr, så jeg tog tidlig fri fra arbejde for at komme ud at prøve det nye legetøj.Jeg kørte til Hadsund syd, og satte kajakken i vandet udfor Revsbæk Put & Take. Jeg roede lidt ind i fjorden, hvor jeg fiskede et par timer med blink. Jeg mærkede ikke nogen fisk og roede tilbage, og fik læsset kajakken tilbage på taget af bilen. I løbet af weekenden fik jeg modificeret kajakken. Jeg havde fået testet at den var nem nok at ro uden ror, som skal styres med benene. Jeg afmonterede roret og skinnerne til styringen, så der er bedre plads til mine ben. Jeg fik også lavet mig en anker trolley, således jeg kan flytte forankringspunktet frem eller tilbage på kajakken.Søndag den 12. november var der roligt vejr igen, så jeg tog en tur til Bramslev Bakker. Her fik jeg testet anker trolleyen. Til at starte med var der overskyet og lidt kold vind, så jeg lagde kajakken således jeg fik vinden i ryggen. Senere lagde vinden sig og solen kom frem, så med anker trolleyen vendte jeg kajakken. Nu kunne jeg sidde i solen og nyde livet.Erik
10 år med sommerskoleI år er det blevet 10 år siden TLF startede med, i samarbejde med Rebild og Mariagerfjord kommuner, at afholde fiskekursus for skolebørn i alderen 8-12 år.Kurserne har altid fundet sted den første og sidste uge i skolernes sommerferie. Og ud over det er en fin måde at skabe interesse for en god og sund hobby hos de unge mennesker, er det og så med til at styrke Tlf økonomi.Henning og Jytte ar i alle årene været de bærende kræfter i dette projekt støttet af et hold hjælpere, men især i år har det knebet med at være fuldt hold ad hjælpere, som følge af dette, har man overvejet om vi skal droppe denne aktivitet, også fordi flere af de involverede vist godt kan kaldes for ældre.I den forbindelse skal det nævnes at, det er hyggeligt, interessant og sjovt, at have med børnene at gøre, så hvis nogle af foreningens medlemmer kunne tænke sig, at være med til at føre skolen videre, vil Henning meget gerne høre fra dem.Vi har haft nogle dejlige drenge og piger med i de forløbne år, og efter hvad jeg kan regne ud bliver det til ca.250 børn der har deltaget, nogle har været med flere gange, hvilket vi tolker som at ideen ikke er helt tosset, og nogle af dem er også blevet medlemmer af TLF.Med så mange, hovedsagligt uerfarne lystfiskere, er det i grunden sært så få uheld der har været. Men selvfølgelig er der sket ting f.eks. måtte Erik H Hansen følge en til læge for at få en spinder der uheldigvis sad i låret fjernet.En var i gang med at lære at håndtere fluefiskeri, men desværre endte fluen over has eget øje, det var en tur på skadestuen i Hobro, men efter endt behandling vendte knægten tilbage og fortsatte, stadig med flue.

Teglværkssøens dybde blev også lige testet af en elev. Det var en pige som så lånte noget tørt tøj ag Bents datter, derefter fortsatte også hun sit fiskeri.

Men ellers ” går det godt fru kammerherreinde”

Vores nuværende program lyder 1.dag Mølledammen hvor vi låner lokaler af Falck så der kan vises film om p. og t. fiskeri, der bindes knuder og fortælles om muligheder for nærmest alle former for lystfiskeri, og fiske etik Derefter øver de udkast og indspilning i mølledammen og det hænder af og til at en af eleverne lander en lille bækørred så stiger humøret.

2.dag Medestedet.3.dag Revsbæk. 4.dag Volstrup.Hvad de fanger lærer de at rense, og vi har præmier til de 3 største fisk.Ved Medestedet fiskes der gratis idet Anders (ejeren), synes det er et godt formål.Ved Revsbæk kommer ejeren med et kar fuldt af levende fisk, disse får børnene så lov at fange med de bare næver, desuden giver ejeren is til os alleVed Volstrup Griller Henning pølser og Jytte serverer marineret og røget ørred, virkeligt velsmagende, børnene elsker det og som Jytte siger “de skal smage det, kan de ikke lide det, må de gerne spytte ud, men de skal smage på det” det er meget få det har spyttet ud.Hvis vejret tillader det, tager vi lige en afstikker til fjorden den dag vi er i Revsbæk, sådan de lige kan snuse til fjordfiskeri.De første år tog vi til Voer ved Randers fjord, for at give børnene en smagsprøve på fladfiskeri, men det var sjældent der var gevinst, så børnene begyndte hurtigt at kede sigså det opgav videt mest ophidsende der skete på disse ture var da en havde smidt sin bluse i græsset og en anden ved et uheld fik blusen med ud i vandet, vi fik den med hjem skal lige siges.Status efter afholdte kurser i årDen første uge var ikke særlig god hvad fangster angår. Der var 14 elever og kun 11 landede fisk. Desuden var vejret elendigt. Henning stod under paraply og grillede, aldrig har jeg set en gril mester så våd.

Uge 2 var der 10 drenge tilmeldt men 3 udeblev, så vi havde en overkommelig opgave.

Fiskeriet startede med 2 små bækker i Mølledammen derefter 1 fisk i Medestedet hvorefter Revsbæk og Volstrup gav tilsammen 11 StK, det var rimeligt, hvad vejret bestemt ikke var på sidste dag, igen måtte stakkels Henning blive våd under madlavningen.

Hardy

Formanden for lystfiskerforeningen tog bad i Gudenåen På lystfiskerforeningens tur til Gudenåen så det ikke ud til  at blive nogen fangster hvorpå Bruno sagde at han  hoppede i åen hvis der blev fanget fisk så 5 min. før slut hev  Henning Møller en fisk på land og så blev det badetid , man skal vare sig for at spå om fangster 
Baltak, Camp Sverige 2017Igen i år skulle vi, i forbindelse med klubbens Sverigestur, en dag til Baltak strømvand for at fluefiske i Tidan elven. Vi var 5 mand der tog derop om fredagen. Lasse, Jes, Brian, Niels og Erik.Vejret var perfekt, sol og ikke ret meget vind.Der var ikke så meget vand i elven som sidste år, hvilket var godt, da det så var nemmere at vade i elven fordi der var meget mindre strøm. Vi startede med at fiske i zone 1, hvor vi parkerer og køber fiskekort. Her er et stykke hvor elven er bred og du kan stille dig midt ud i elven, så det er et godt sted at varme op uden at miste for mange fluer i træerne. Herefter fiskede vi os igennem Zonerne 2 og 3, og tilbage til Zone 1 for at spise frokost.På et tidspunkt var jeg gået op øverst i Zone 1, hvor man har et over 2 meter højt ståltrådshegn lige bag en, som fluen meget let bliver fanget i. Efter ca 15 minutters fiskeri fik jeg bid. Da fisken hurtigt mistede pusten, troede jeg at jeg kunne trække den opstrøms op til mig, men desværre gik den i nogle sten længere nede og hoppede af krogen. :(Jeg fiskede videre i området og efter yderligere 10 minutter havde jeg bid igen. Denne gang gik jeg, belært af erfaring, nedstrøms med fisken til et sted hvor jeg kunne lande den. Det var en regnbue ørred på under et kilo, som blev renset og lagt i køleskabet oppe ved billetautomaten, så den kunne holde sig.Dette sat lidt liv i de andre, der skulle prøve lykken på samme strækning, og med en lignede flue, som den jeg brugte. Desværre blev det ikke til flere fisk denne dag. Så midt på eftermiddagen tog vi trætte tilbage til hytterne på Hökensås Camping og Stugby.Erik

D.2.april holdt vi åbnings konkurrence med ca. 20 deltagere vi startede med kaffe og rundstykker og så blev der fisket, der blev fanget fisk fra 10 cm til 50 cm, Johnnie Knap fangede en fin havørred på 50 cm og blev vinder af konkurrencen,Henrik Nysum blev nr.2 og Kjeld blev nr. 3 og sluttelig vankede der varme pølser veltilberedt af Jens og Erik

År 2016

Lørdag den 3/4 var jeg på tur efter torsk fra Hirtshals det var en dejlig morgen solen kunne ikke rigtig komme igennem men dejligt stille der var godt fyldt på båden tyskerne tog det halve men ok med det jeg blev ikke forstyret vi fiskede ca en time ude men det var ikke godt derefter tog vi længere ud og der var fisk dejlige torsk den 4 torsk jeg fik vejede 2,3 kg og de andre var lige derunder ved middagstid begyndte det at regne lidt og det var så resten af dagen men ok det var ikke så meget så min fangst den dag var 16 stk flotte torsk … god dag

                            Hans Jørn Dahl

Hardy Andersen

Lørdag den 30.april fandt den årlige sildetur sted, mødested og fangst plads var uforandret, henholdsvis Hadsund og Voer. Tilslutningen var ikke voldsom stor, idet der kun mødte 9 mand op, måske fordi nogle mente det var ved at være ovre med sild i Randers fjord, dette var nu ikke tilfældet idet alle mand fik en pæn portion sild med sig hjem, og da vi så yderlige havde et rimeligt godt vejr og Jens havde taget til efterretning, at til en god sildetur hører der et pølsebord, var det en lille men tilfreds flok lystfiskere der midt på eftermiddagen vendte snuden nordpå

Camp Sverige

11 lystfiskere tog til den årlige fisketur til høgensås i Sverige, Sebastian og Marcus blev samlet op i Gøteborg og efter en pause på rastepladsen Rastia, ankom vi til hytten i kyrkekvarn ved ca. 17 tiden og efter vi havde fundet vores sovepladser tog nogle ned at fiske efter gedder ved søen, andre slappede af, Joan og Jytte begyndte at tilberede mørbrad rullet med bacon til aftensmaden, det var ren luksusret.

Fredag morgen drog Niels, Erik og Sebastian til en elv i Baltak for at fiske, Niels fangede en ørred som dog ikke holdt målene så Han måtte lade den gå igen, Hardy, Marcus, Erik H. og Jens tog til Bjørnsøen for at fiske, Bo, Joan, Jytte og Henning tog til Gol39 der var dog ikke fangst nogle af stederne, Joan og Henning kørte til Tidaholm for at købe deres berømte ketchup og nye kartofler til aftensmaden som Niels og hans gode hjælper Hardy skulle stå for, oksefilet med hvad der tilhører også en lækker ret.

Så skulle der hygges Hardy havde terninger med og for os der ikke var med denne aften kunne vi høre og se at det var ret underholdende Jens blev jo suverænt raflemester denne aften.

Lørdag morgen tog Bo, Marcus, Joan, Jytte og Henning afsted til Lille Grubben og havde snøren ude inden kl. 07.00, hen af formiddagen kom resten af holdet så der blev massivt fisket efter ørreder som første fangst hev Erik og siden Bo en ørred ind på land, så var forretten til grillaftenen reddet.

Efter en vellykket grillaften blev raflebægeret fundet frem igen hvor alle var med, det fortrød Jens da han blev vippet af tronen og selvom Hardy ville lære Erik H. ar rafle kunne de heller ikke klare konkurrencen, på hjemturen på færgen viste Jens format og satte sig på tronen igen.

Alt i alt en rigtig hyggelig fisketur.

Henning

Fiskecamp Sverige Baltak 6.maj 2016

Den første fiskedag i Sverige var vi 3 stykker der tog til Baltak strømvand for at fluefiske i Tidan.

Belært af erfaringerne fra sidste år havde jeg været ude og investere i nye waders, der er længere i skridtet end de gamle, så det er nemmere at gå langt. Stykker ved Baltak er ca. 3 km lang og består af 4 zoner, hvor det er tilladt at stå ude i elven i zone 1 og 3, mens der i zone 2 og 4 kun er tilladt at stå på land. Derfor er det godt at have waders eller skridtstøvler på.

Vi ankom ved 10 tiden og jeg startede med at fiske i zone 1 og arbejdede mig stille og rolig ned gennem zone 2 og lidt af zone 3 i løbet af et par timer. Jeg mærkede ingen fisk og besluttede mig for at finde Niels og Sebastian. Dem fandt jeg oppe i Zone 1. Vi gik op til bilen for at spise frokost og bagefter gik vi ned til elven igen.

Der var kommet 2 par der havde slået sig ned ved det overdækkede bord. Den ene af kvinderne havde en lille hund der sad indenfor den halve lynede jakke og kun stak hovedet ud. Sebastian og Niels startede ud for bordet mens jeg gik lidt opstrøms i Zone 1.

Lidt efter gik tog kvinden sin fluestang og gik ud ved siden af Niels, stadig med hunden siddende indenfor jakken. Efter 4 kast havde hun fisk på som blev nettet og de gik op til bordet igen. Det var så ikke lige de vi andre havde brug for at se efter 3 timers fiskeri. Lidt efter var der en overfor mig der landede en fisk og satte den fri igen, i første kast herefter havde han fisk igen. Så jeg besluttede at tage en pause og gå ned til de andre.

Efter en lille halv time tager kvinden med hunden sin fluestang igen og går ud i elven. 4 kast og hun har fisk igen. Niels og Sebastian kommer til mig og vi er lidt nedtrykte over situationen. Heldigvis kommer en af fyrene fra bordet over og siger “det er fruen min” og samtidig vil se vores fiskekort, da han er kontrollør for Baltak fluefiske. Så kunne vi overbevise os selv om at hun nok havde smugtrænet. Desuden fortalte kontrolløren at det gjaldt om at fiske dybt og få fluen helt ned til bunden.

Så vi prøvede igen. Sebastian og Niels kom lidt splithagl på for at få fluen ned, mens jeg satte et synke forfang på. Det hjalp, da det lykkes Niels at fange hans første fisk på fluestang. En fin bækørred på omkring 35 cm, som blev genudsat, da mindstemålet i Baltak er 50 cm. Det lykkes desværre ikke Sebastian og mig at fange en fisk, men vi havde en god dag. Så jeg er klar til Sverige og Baltak til næste år.

Erik